Danskerne siger nej tak til børnepasning på ferien

Når danske børnefamilier tager på ferie, vil de helst være sammen med børnene. Det viser en ny spørgeundersøgelse fra Sunweb, hvor 70 procent af de danske respondenter svarer, at god børnepasning eller adgang til babysitter på hotellet eller destinationen slet ikke er vigtigt.
Det er den højeste andel blandt Danmark, Sverige, Holland og Belgien. Sverige følger med 63 procent, mens 41 procent af hollænderne og 29 procent af belgierne svarer det samme.
Ifølge Sunweb peger resultaterne på en forskel i feriekulturen mellem de nordiske lande og Holland og Belgien, hvor børnepasning på ferien spiller en større rolle.
”Jeg tror, det hænger sammen med danskernes måde at være forældre på. Når vi rejser på ferie med ungerne, er det for at være sammen med dem, ikke for at få dem passet. Til gengæld kan mange danske forældre godt finde på at tage en voksenferie uden børn, hvor bedsteforældrene passer, mens forældrene plejer deres parforhold,” siger Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb.
Undersøgelsen har bedt respondenterne tage stilling til udsagnet: ”Det er vigtigt, at der er god børnepasning eller adgang til en babysitter på hotellet eller destinationen.”
Den danske del af undersøgelsen er gennemført af YouGov blandt danske respondenter med hjemmeboende børn.
Faktaboks
- 70 pct. af danskerne svarer, at børnepasning på ferien slet ikke er vigtigt.
- I Sverige svarer 63 pct. det samme.
- Andelen er 41 pct. i Holland og 29 pct. i Belgien.
- Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige, Holland og Belgien.
- Respondenterne blev spurgt om betydningen af børnepasning eller babysitter på ferien.
- Den danske undersøgelse er foretaget af YouGov.
- De danske respondenter har hjemmeboende børn.






Accepter kun nødvendige cookies