Supercykelstier giver milliardoverskud, men kommunerne betaler regningen

De første 16 supercykelstier i hovedstadsområdet er en særdeles rentabel investering for samfundet. Det viser en ny ex post-samfundsøkonomisk analyse, som vurderer, at stierne over 50 år giver et overskud på 6 milliarder kroner.

Supercykelstierne har en intern rente på 17 procent. Gevinsterne er dog ikke ligeligt fordelt mellem stat og kommuner. Kommunerne står samlet set til at få en regning på omkring 0,3 milliarder kroner over perioden, mens staten får en stor del af de samfundsøkonomiske gevinster.

”Når vi bygger supercykelstier, afholder kommunerne 56 % af anlægsomkostningerne og 98 % af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Det betyder, at vi kommuner samlet set mister penge på at investere i regional cykelinfrastruktur. Staten derimod høster en væsentlig del af gevinsterne, fordi flere cyklister giver bedre sundhed, og det er godt for samfundsøkonomien. Så vi har en god grund til at ønske, at staten kommer mere på banen – også økonomisk,” siger Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune.

Analysen peger samtidig på, at cykelinfrastruktur også er en god investering uden for hovedstaden. For den kommende Hornsletruten mellem Aarhus og Hornslet er det samfundsøkonomiske afkast estimeret til 27 procent.

”Cykelinfrastrukturprojekter har en udpræget god samfundsøkonomi med et højt afkast mod en lav investering. Faktisk er cykelprojekter ofte bedre end andre planlagte transportinvesteringer, bedømt ud fra de klassiske samfundsøkonomiske kriterier. Og det gælder både supercykelstierne i hovedstaden, og supercykelstierne i Region Midtjylland,” siger Anders Fjendbo Jensen, lektor på DTU.

De 27 kommuner i Supercykelstisamarbejdet opfordrer derfor staten til at tage et større ansvar for den regionale cykelinfrastruktur. Anbefalingerne er sendt til by-, land- og transportminister Signe Munk.

Faktaboks

• De første 16 supercykelstier giver et samfundsøkonomisk overskud på 6 mia. kr. over 50 år.
• Supercykelstierne har en intern rente på 17 %.
• Kommunerne står for 56 % af anlægsomkostningerne og 98 % af drift og vedligehold.
• I 2026 er der 268 km supercykelsti fordelt på 17 ruter.
• Cykeltrafikken på de første 16 ruter er steget 52 % efter åbningen.
• Den gennemsnitlige turlængde er 12 km.
• 27 kommuner indgår i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.